| Domæner og webhoteller!
[Forside] [Nyheder & status] [Domænetest] [Prisliste] [Online-bestilling] [Support] [Kontakt]
 

Lidt om domæner

Et domænenavn er et varemærke på internettet. På samme måde som et telefonnummer, kan folk få fat i information om dig eller dit firma, hvis de kender dit domænenavn.

Har du registreret et domænenavn vil du altid eje det, og der er ingen tidsbegrænsning. Dog er der på domæner et årligt gebyr der skal betales for at opretholde domænet. I Danmark er gebyret på kr. 50,00 (62,50 inkl. moms) pr. år. Når vi registrerer dit domænenavn er det ikke os der ejer det, men dig.

Ud over brugen af Internettet til oprettelse af hjemmesider, benyttes Internettet til en stadig stigende kommunikation i form af e-mail. Til dette formål spiller virksomhedens domænenavn en stor rolle, da e-mail-adresserne typisk er bygget op over domænenavnet ved f.eks. post@domæne.dk. Man ejer automatisk alle e-mail-adresser foran @domæne.dk.

Har en virksomhed et karakteristisk domænenavn, vil det derfor ofte være muligt, at gætte sig til en persons e-mail-adresse (de såkaldt logiske e-mail-adresser). Af denne grund kan det derfor være nyttigt, at have registreret sin virksomheds forretningskendetegn som domænenavn.

Du kan sagtens bestille domænet alene, uden at få oprettet et webhotel, da det ikke er pålagt at have domænet aktiveret. Derfor kan man ikke altid regne med at et domæne er ledigt når man søger i sin browser efter et ledigt domænenavn. Derimod kan man hos DK-hostmasters register 'DK-whois' se om et domæne er optaget. Vi har en domænetester som checker direkte hos DK Hostmaster, dog skal du være opmærksom på at det tager nogle dage før registeret er opdateret med et netop taget domænenavn og således er det kun 99% sikkert at et domæne ikke er taget.

A/S NettoNet - Tigervej 31 - 4600 Køge
Telefon 56 64 60 60 - Telefax 70 20 00 66

Alle priser oplyst eksklusiv moms og (inklusiv moms)
Forretningsbetingelser